Så er det blevet lang weekend for nogle ... husk at der ikke er træning i morgen Kr. himmelfartsdag og heller ikke næste torsdag hvor det er Fars dag :)

Der vi dog være mulighed for selvtræning i morgen kl 1030-1145 og på lørdag kl 1000-1130.

god mini ferie
Kim

Gladsaxe Cup – en lærerig og medaljefyldt weekend 🥋

I weekenden deltog vi i Gladsaxe Cup – og det gik da meget godt, som man siger! 😄
Vi stillede med 8 kæmpere, hvoraf 2 deltog i både kata og kumite. Det resulterede i hele 1 x 🥇 og 4 x 🥉 – altså 5 medaljer ud af 10 starter. Super sejt! 💪
Det er selvfølgelig altid sjovest at vinde, men alle kæmpere fik masser af værdifuld stævneerfaring med hjem. Og det skal ikke undervurderes – for man lærer som bekendt mest, når det koster lidt...

Et par af weekendens lærepenge:
• Høflighed koster ikke noget – men det gør det at glemme den! Dommerne er ikke imponerede, når man glemmer at bukke – slet ikke hvis man glemmer begge buk! 🫣
• En jodan mawashi geri direkte i masken (3 point) er slemt – men to på 10 sekunder og lidt håndmadder oveni? Så er kampen hurtigt forbi... 🥴
Men som Batmans far siger: "Bruce, hvorfor falder vi? Så vi kan lære at rejse os igen."
Så vi rejser os, tager erfaringerne med og er klar til næste stævne!

Medaljeoversigten:
• Maksym: 🥇 i kumite og 🥉 i kata
• Elin: 🥉 i kata
• Ralph: 🥉 i kata
• Michael: 🥉 i kumite

Stort tillykke til alle kæmpere – og tak for indsatsen! 👏

Med et flot tilskud fra DIF/DGI's foreningspulje, er endelig blevet muligt at indkøbe nye måtter til den nederst sal!

Vi sælger derfor 153 hele måtter + det løse for den nette sum af 7500 kr. De har kun været brugt på den ene side, så med lidt vand og sæbe har man altså stort set nye måtter som kan klare mange flere år. Perfekt til evt. nyopstartet kampsportsforening eller lign.

Giv lyd hvis det har interesse - overtagelse ultimo juni, når indeværende sæson er slut. Spred gerne budskabet.

Vi ønsker alle en skøn weekend 😘

Hvad skal du i weekenden? DMI varsler dalende temp. og mulighed for regn ... så en mulighed var jo at tage en tur forbi Vandtårnsvej 55, 2860 Søborg hvor der afvikles Gladsaxe Cup. Her kan du heppe på klubkammerater og se en masse karate hele weekenden 👊🥋

Herunder kan du se hvornår ØSK er på
/KS

Klubbens hold af instruktører og instruktør-assistenter aflægger trænerløftet på en højhellig søndag ❤️🙏

I morgen, lørdag d. 3/5 afvikles der breddetræning i klubben kl. 1000-1300, hvor nogle af jer måske er tilmeldt 😊

Der vil være mulighed for selvtræning i den øverste sal samtidig - husk at vær opmærksom på at i skal igennem damernes omklædning og vis det fornødne hensyn.

Oss
KS

En mindre flok havde taget opstilling ankomsthallen i Kastrup Lufthavn i dag mandag.. og hvorfor så det tænker du nok?

Vi skulle da tage imod Elin, Kim, Maksym, Michael og Erik der vendte hjem fra Kreta.

De ankom med en times mellemrum, så der var også tid til hurtig proviantering på Burger King.

Søndag d. 11. Maj har forældreudvalget taget initiativ til et arrangement, hvor vi viser deres kampe på storskærm med dertilhørende snacks og øl/vand. Så sæt endelig X i kalenderen.

EM dag 3 stævneberetning …
Det har været en vild dag - min stemme er helt væk og mine nerver har været helt tyndslidte 🫣
Men hold da op for en indsats vores kæmpere på gulvet leverede og med mange gode resultater til følge. Stort tillykke til alle 👊
Vores egen Maksym var med i senior hold kumite som tog 🥇👊🙏

Kampen er gået i overtid men kæmpes på en helt anden tatami 😊
Oss
Kim S


Holdkata piger 12-14 år - 🥈sølv til Elin (ØSK), Caroline og Aimee (AKD)
👊👊👊

Det kan godt være at det bare er mig der er ved at være en blød og sentimental midaldrende mand … men jeg synes at der er noget smukt i vinklen på dette billede
Maksym i sin Danske landsholds dragt med 🥇og det Ukrainske flag i baggrunden, til ære for nr 2 selvfølgelig, men stærk symbolik ❤️
/Kim

Maksymberetning

Maksym er blevet europamester i kumite!

Jeres udsendte (det er mig), startede dagen med en morgenmad af tvivlsom karakter. Kaffen var ikke noget at skrive hjem om, men den kunne lige pines ned hvis man hjalp den på vej med et stykke sandkage

Kumite gik igang netop som vi troppede op i hallen, og der var actionpræget underholdning i verdensklasse.
Frank og Phillip, fra hhv Shinto og Gribskov, mødte hinanden i deres pulje, og så var der ellers et skønt slagsmål igang, i noget der minder om 6 minutter

Samtidig var Maksyms gigantiske pulje gået igang, og efter 3-4 kampe kunne vi endelig få ham at se in action. Fuldstændigt roligt og træfsikkert, satte han 3 gayku-zuki på stribe i maven på modstanderen, og vandt overlegent. Jeg var allerede helt gennemsvedt på Maksyms vegne, og overvejede at stressspise lidt ved tanken om at der var en kamp mere.

Og jeg skal ellers lige love for at der var en kamp mere! Aldeles opslugt af spænding, måtte jeg sidde på det yderste af stolen, og se den ene fuldtræffer efter den anden. Desværre var modstanderen også fit for fight, og kampen gik i overtid. Min stress-appetit var helt oppe og ringe, men som den gentleman Maksym nu engang er, sørgede han for at afslutte kampen med en sejr, så jeg igen kunne trække vejret

Hvis det har lydt dramatisk indtil nu, er det intet mod den næstsidste kamp hvor en gensidig udveksling af hvad der umiddelbart lignede en serie kekomi, sendte en modstander til tælling. Der var nevøsitet for om hvorvidt det var kontaktniveauet der havde været lige friskt nok, men tatamimanageren bad Maksym om at rejse sig op, da de vurderede at det ikke var ham der havde skadet sin modstander.

Efter at have mødt en tjekke, to ukrainere, og en portugiser, stod Maksym endelig i finalen mod en ukrainer. Der var spænding til det sidste, men da dommerne gav den sidste wazari, var der ikke et øje tørt, og Maksym havde vundet guld

Efter lidt krammen og blanke øjne, var det endelig tid til at stressspise, og jeg fik mig en skøn suvlaki

I skrivende stund er vi tilbage på hotellet, og prøver kræfter med den logitiske sværvægter at koordinere et sejrs-restaurantbesøg

Knuselskelige hilsner

Bjørn

EM Guld til Maksym 🥇og Østerbro 👊

Østerbro Shotokan Karate

Stævneberetning fra Kreta

Efter 4 dages stressspisning af lokale delikatesser, er der endelig lidt action i kikkerten

Vores kære formand, den bornholmske klippe, havde formodentlig været tidligt oppe og vække et par fugle, og gik igang med sin kata længe før nærværende skribent nåede frem. Jungletrommerne fortalte os at han havde mødt sølvvinderen i sin første kata-kamp, og fik sig således en urimeligt tidlig frokostpause

Før vores egen frokost, nåede vi at se Michael åbne ballet i sin gigantiske pulje. Han lavede en serie perfekte kæbe-zuki, og ramte sin modstanders handske klokkerent, men måtte efter en lang kamp se sig slået

Erik var i en noget mindre pulje, og stod som altid skarpt til line-up.
Desværre var dommerne enige om at kampen ikke behøvede at vare så lang tid, så de dømte til fordel for modstanderen og Erik kunne slutte sig til frokosten

Elin tog lige en tour de force rundt i sin pulje, og gik efter at få de fleste flag i hver kamp. En fin strategi, der bragte hende i hvad vi troede var finalen. Vi blev dog snydt, og det viste sig at være indstillingen til finalen, for hendes pulje, og her dømte dommerne pludseligt 3 flag til modstanderen, og Elin måtte se sig slået ud af konkurrencen. Det var ellers en nydelig indsats, og vores håbefulde unge talent kunne gå til frokost

Al den snak om frokost, gav mig en vældig appetit, og jeg havde allerede spist de medbragte bananer. Vores føromtalte formand delte rundhåndet ud af sin madpakke, og jeg hjalp ham af med en sandwich. Den var imponerende tør, og jeg begyndte at forstå hans iver efter at skille sig af med den.

En driftig handlende havde fundet på at grille en masse souvlaki, og jeg fik mig hvad der bedst kan beskrives som en hotdog med det hele

Jeg vil ikke give det indtryk at jeg klager, men jeg kan ikke lade være med at tænke længselsfuldt på kagebordet til venskabsstævnet i Glostrup, og jeg ønsker mig tilbage dertil

I aften er der ØSK-træf på en lokal tarverna (kig endelig forbi, hvis du er på nord-Kreta)
Personligt vil jeg se om jeg kan komme igennem en hel omgang Mixed-Grill, og så vil jeg sidde og komme med gode råd til Maksym, som skal på gulvet i morgen lørdag

Således opfattet

Bjørn

ØSK på Kreta - EM hygge

Så er første træning inden EM overstået 👊

Dojo'en er åben i morgen d. 19/4, kl 1000-1130.
Der vil være stævnetræning i den nederste dojo mens der vil være mulighed for selvtræning i den øverste dojo
/KS

Hvis du lige skal have plads til en påskefrokost eller 2 ... så vil det i morgen (tirsdag d. 15) kl 1730-1900 være muligt voksenholdet at deltage i kata marathon eller træne selv i øverste dojo ... så du bestemmer selv om skal være en påskehare eller en påskekylling 🫵🐣🥋
Oss
Kim

Første træning med Shihan Murakami på Østerbro er nu veloverstået.

Den startede med et besøg på mini holdet - de fangede måske ikke helt hvem og hvad Shihan var for en, én spurgte efterfølgende "var han en rigtig Japaner eller bare en skuespiller"

Det blev til to inspirerende træningspas, hvor fokus især var på dashi (stillinger) og overgangene fra A til B – med masser af tekniske detaljer og præcision.

Brun- og sortbælter slap denne gang for de mere statiske øvelser, som Kyu-holdet fik lov at kæmpe med. Det var nok meget godt, taget den gennemsnitlige alder på holdet i betragtning 😉

Til jer på Kyu-træningen: Hvis lårene føles som sprængt skinke i morgen, så er det ikke uden grund. Det er et tegn på, at I gav jer fuldt ud og pressede jer selv – og måske lige glemte at strække ordentligt ud bagefter.

Alt i alt en stærk start – og jeg håber, alle har fået noget med hjem, både teknisk og mentalt. Jeg kan kun opfordre til, at man møder op til de kommende træninger rundt om i klubberne. Der er helt sikkert meget mere godt i vente!

Tak til Shihan Murakami