Jeg tænker tit over, hvilke oplevelser vores elever/børn har til de stævner de deltager i.. Frida (12 år og 8. kyu) har forsøgt på bedste vis at beskrive hvordan hun oplevede SKIF cup 2013 - Den er lige fra hjertet og ikke redigeret - Tak til Frida for at dele oplevelserne med os
Den store dag
Jeg var næsten lige vågnet, da min mor kom ind og sagde at jeg skulle op.
Så sagde jeg, det kan jeg ikke fordi jeg er vågen og så skulle jeg i bad.
Efter jeg var komme ud af badet og have fået tøj på, gik jeg ud for at spise morgenmad.
Da jeg have fået børstet tænder, spurte min mor mig pluslig om jeg viste hvor min tandbeskytter var og vi opdagede
at de ikke var der.
Så vi kørte ud til min far og der fandt vi den heller ikke, derfor brugte jeg min gamle tandbeskytter.
Så kørte vi der ud og gav smukke Morten som Jesper nu kaldte ham fordi der var flere der hed Morten.
Nå videre i historien vi gav ”smukke”Morten mit karatepas og gik ind i hallen, der var faktisk nogle
personer jeg kendte bare ikke så godt.
Vi fandt det sted hvor klubben sad.
Lidt efter kom Sylvester og Christian, og så gik der et stykke tid, så kom ”smukke” Morten, og vi troede, at han have numrene, men da han kom der over, havde han dem ikke, og han sagde at de ikke gad og tjekke os ind inden, vi alle var der, fordi vi manglede George.
Lidt efter kom han, og Morten gik ud med pasene, og fik numrene og kom ind med dem og jeg blev nummer 456.
Kl. lidt over ni, gik vi alle dem der skulle op til karate ind.
Lidt efter det skulle Alma og jeg til kata, og der var to andre piger der også skulle møde op.
Men det var kun hende jeg skulle kæmpe imod der kom, så Alma var direkte i finalen.
Da vi stod på linje spurgte jeg hvad min modstander hed og hun sagde Caroline. Da en af dommerne kom og råbte vores navn op
skulle vi derefter bukke for sensei og dommerne, og sensei sagde i mikrofonen at Almas modstander skulle møde op på banen. Men hun dukkede ikke op.
Så mig og Caroline lavede vores kata og jeg vandt med et point, så mig og Alma var i finalen. Og så skulle jeg lige pluslig skifte
bælte så Morten (Almas far) satte sine ben i gang og løb efter et bælte. Da han kom tilbage tog jeg hurtigt bæltet på.
Efter mig og Alma have lavet vores kata vandt jeg igen med et point og jeg blev selvfølgelig glad og Jesper gav is.
Lidt efter skulle jeg op til kumite. Hende jeg skulle kæmpe imod var næsten to hoveder højer end mig og aggressiv og hun ramte i hovedet to gange og fik kun en advarsel.
Efter jeg have kæmpet kampen og røg ud sagde ”smukke” Morten også at hun var VM mester i kumite og var anden brun bælte. Selvfølgelig blev jeg lidt sur over at han ikke have sagt det men det var for sent.
Dorthe (Almas mor) sagde hun ikke turde stille op i mod hende. Derefter så vi drengene kæmpe.
Og så derefter var der mange der gik, men mig og min mor gik og bakkede Bjørn og Anders op.
Ca. kl. fire halv fem kørte mig og min mor hjem og det var en af mine bedste dage i mit liv.
(noget af det fordi jeg fik en masse slik).
skrevet og oplevet af Frida.
Den store dag
Jeg var næsten lige vågnet, da min mor kom ind og sagde at jeg skulle op.
Så sagde jeg, det kan jeg ikke fordi jeg er vågen og så skulle jeg i bad.
Efter jeg var komme ud af badet og have fået tøj på, gik jeg ud for at spise morgenmad.
Da jeg have fået børstet tænder, spurte min mor mig pluslig om jeg viste hvor min tandbeskytter var og vi opdagede
at de ikke var der.
Så vi kørte ud til min far og der fandt vi den heller ikke, derfor brugte jeg min gamle tandbeskytter.
Så kørte vi der ud og gav smukke Morten som Jesper nu kaldte ham fordi der var flere der hed Morten.
Nå videre i historien vi gav ”smukke”Morten mit karatepas og gik ind i hallen, der var faktisk nogle
personer jeg kendte bare ikke så godt.
Vi fandt det sted hvor klubben sad.
Lidt efter kom Sylvester og Christian, og så gik der et stykke tid, så kom ”smukke” Morten, og vi troede, at han have numrene, men da han kom der over, havde han dem ikke, og han sagde at de ikke gad og tjekke os ind inden, vi alle var der, fordi vi manglede George.
Lidt efter kom han, og Morten gik ud med pasene, og fik numrene og kom ind med dem og jeg blev nummer 456.
Kl. lidt over ni, gik vi alle dem der skulle op til karate ind.
Lidt efter det skulle Alma og jeg til kata, og der var to andre piger der også skulle møde op.
Men det var kun hende jeg skulle kæmpe imod der kom, så Alma var direkte i finalen.
Da vi stod på linje spurgte jeg hvad min modstander hed og hun sagde Caroline. Da en af dommerne kom og råbte vores navn op
skulle vi derefter bukke for sensei og dommerne, og sensei sagde i mikrofonen at Almas modstander skulle møde op på banen. Men hun dukkede ikke op.
Så mig og Caroline lavede vores kata og jeg vandt med et point, så mig og Alma var i finalen. Og så skulle jeg lige pluslig skifte
bælte så Morten (Almas far) satte sine ben i gang og løb efter et bælte. Da han kom tilbage tog jeg hurtigt bæltet på.
Efter mig og Alma have lavet vores kata vandt jeg igen med et point og jeg blev selvfølgelig glad og Jesper gav is.
Lidt efter skulle jeg op til kumite. Hende jeg skulle kæmpe imod var næsten to hoveder højer end mig og aggressiv og hun ramte i hovedet to gange og fik kun en advarsel.
Efter jeg have kæmpet kampen og røg ud sagde ”smukke” Morten også at hun var VM mester i kumite og var anden brun bælte. Selvfølgelig blev jeg lidt sur over at han ikke have sagt det men det var for sent.
Dorthe (Almas mor) sagde hun ikke turde stille op i mod hende. Derefter så vi drengene kæmpe.
Og så derefter var der mange der gik, men mig og min mor gik og bakkede Bjørn og Anders op.
Ca. kl. fire halv fem kørte mig og min mor hjem og det var en af mine bedste dage i mit liv.
(noget af det fordi jeg fik en masse slik).
skrevet og oplevet af Frida.