Så kom vi igennem lørdagen ved DM. Christian var først mand på gulvet. I første kamp tabte Christian med et enkelt point i en ellers ret jævnbyrdig kamp. Det betød opsamling og en kamp om bronze, som Christian desværre også tabte med et enkelt point.

Bjørn og Jesper skulle i ilden kl 12.45. Bjørn røg desværre ud i første kamp. Det rygtes ude i byen, at Bjørn tabte med vilje, da modstanderen var ham som Jesper vandt over i katafinalen. Bjørn har fået blod på tanden og vil være at finde til Camillas kumitetræninger fremover 😉

Jesper startede noget roligt ud, da han var oversidder i første kamp. I anden kamp vandt han en ellers rodet kamp og stod pludselig i semifinalen. Her mødte han desværre en bedre modstander og måtte i opsamling om bronze. Den kamp gik bedre end den forrige og han fik en fin medalje med hjem.

I morgen skal Oliver, Silas og Noah i kamp - Christian tager sig kærligt af dem som Coach og glæder os til en status i morgen.