Maksymberetning
Maksym er blevet europamester i kumite!
Jeres udsendte (det er mig), startede dagen med en morgenmad af tvivlsom karakter. Kaffen var ikke noget at skrive hjem om, men den kunne lige pines ned hvis man hjalp den på vej med et stykke sandkage
Kumite gik igang netop som vi troppede op i hallen, og der var actionpræget underholdning i verdensklasse.
Frank og Phillip, fra hhv Shinto og Gribskov, mødte hinanden i deres pulje, og så var der ellers et skønt slagsmål igang, i noget der minder om 6 minutter
Samtidig var Maksyms gigantiske pulje gået igang, og efter 3-4 kampe kunne vi endelig få ham at se in action. Fuldstændigt roligt og træfsikkert, satte han 3 gayku-zuki på stribe i maven på modstanderen, og vandt overlegent. Jeg var allerede helt gennemsvedt på Maksyms vegne, og overvejede at stressspise lidt ved tanken om at der var en kamp mere.
Og jeg skal ellers lige love for at der var en kamp mere! Aldeles opslugt af spænding, måtte jeg sidde på det yderste af stolen, og se den ene fuldtræffer efter den anden. Desværre var modstanderen også fit for fight, og kampen gik i overtid. Min stress-appetit var helt oppe og ringe, men som den gentleman Maksym nu engang er, sørgede han for at afslutte kampen med en sejr, så jeg igen kunne trække vejret
Hvis det har lydt dramatisk indtil nu, er det intet mod den næstsidste kamp hvor en gensidig udveksling af hvad der umiddelbart lignede en serie kekomi, sendte en modstander til tælling. Der var nevøsitet for om hvorvidt det var kontaktniveauet der havde været lige friskt nok, men tatamimanageren bad Maksym om at rejse sig op, da de vurderede at det ikke var ham der havde skadet sin modstander.
Efter at have mødt en tjekke, to ukrainere, og en portugiser, stod Maksym endelig i finalen mod en ukrainer. Der var spænding til det sidste, men da dommerne gav den sidste wazari, var der ikke et øje tørt, og Maksym havde vundet guld
Efter lidt krammen og blanke øjne, var det endelig tid til at stressspise, og jeg fik mig en skøn suvlaki
I skrivende stund er vi tilbage på hotellet, og prøver kræfter med den logitiske sværvægter at koordinere et sejrs-restaurantbesøg
Knuselskelige hilsner
Bjørn
Maksym er blevet europamester i kumite!
Jeres udsendte (det er mig), startede dagen med en morgenmad af tvivlsom karakter. Kaffen var ikke noget at skrive hjem om, men den kunne lige pines ned hvis man hjalp den på vej med et stykke sandkage
Kumite gik igang netop som vi troppede op i hallen, og der var actionpræget underholdning i verdensklasse.
Frank og Phillip, fra hhv Shinto og Gribskov, mødte hinanden i deres pulje, og så var der ellers et skønt slagsmål igang, i noget der minder om 6 minutter
Samtidig var Maksyms gigantiske pulje gået igang, og efter 3-4 kampe kunne vi endelig få ham at se in action. Fuldstændigt roligt og træfsikkert, satte han 3 gayku-zuki på stribe i maven på modstanderen, og vandt overlegent. Jeg var allerede helt gennemsvedt på Maksyms vegne, og overvejede at stressspise lidt ved tanken om at der var en kamp mere.
Og jeg skal ellers lige love for at der var en kamp mere! Aldeles opslugt af spænding, måtte jeg sidde på det yderste af stolen, og se den ene fuldtræffer efter den anden. Desværre var modstanderen også fit for fight, og kampen gik i overtid. Min stress-appetit var helt oppe og ringe, men som den gentleman Maksym nu engang er, sørgede han for at afslutte kampen med en sejr, så jeg igen kunne trække vejret
Hvis det har lydt dramatisk indtil nu, er det intet mod den næstsidste kamp hvor en gensidig udveksling af hvad der umiddelbart lignede en serie kekomi, sendte en modstander til tælling. Der var nevøsitet for om hvorvidt det var kontaktniveauet der havde været lige friskt nok, men tatamimanageren bad Maksym om at rejse sig op, da de vurderede at det ikke var ham der havde skadet sin modstander.
Efter at have mødt en tjekke, to ukrainere, og en portugiser, stod Maksym endelig i finalen mod en ukrainer. Der var spænding til det sidste, men da dommerne gav den sidste wazari, var der ikke et øje tørt, og Maksym havde vundet guld
Efter lidt krammen og blanke øjne, var det endelig tid til at stressspise, og jeg fik mig en skøn suvlaki
I skrivende stund er vi tilbage på hotellet, og prøver kræfter med den logitiske sværvægter at koordinere et sejrs-restaurantbesøg
Knuselskelige hilsner
Bjørn