2018 nærmer sig med hastige skridt og vi åbner derfor for optagelse af nye medlemmer fra torsdag d. 4. januar og frem til 1. februar. Børn (fyldt 8 år) er velkommen til prøvetimer tirsdag og torsdag kl. 17-18 og voksne tirsdag og torsdag fra 19.30-21.00.

Vi holder til på Langelinieskolen, Holsteinsgade 41, 2100 København Ø.

Østerbro Shotokan Karate er en klub, hvor kampen er i centrum - forstået som den enkeltes kamp for at udvikle sig og blive bedre og stærkere, og klubbens mål er, at rumme og udvikle alle, uanset alder og medfødt talent.

Vi søger grundlæggende inspiration i den oprindelige og traditionelle karate, men vi er også en moderne og progressiv klub, som følger udviklingen i den mere konkurrenceorienterede karate.

Vi tilbyder en alsidig træning, hvor åbenhed, den gode tone og socialt samvær vægtes højt.

Skulle der være spørgsmål eller lign. så send en mail til jesper@2100-shotokan.dk

Vel mødt!