Sikke en fed sæson vi netop har afsluttet.

I august indgik vi i FIBU projektet og har fået fornøjelsen af Cecilie som
Børne-/ungeansvarlig. Hun knokler virkelig på for at skabe endnu flere aktiviteter i klubben til glæde for børn og unge. Vi er super spændte på de mange projekter hun allerede har sat i søen og de som er på tegnebrættet. 2025 bliver helt sikkert et fedt år!

Der har været en stor tilgang af medlemmer og det har været en fornøjelse at følge deres og alle øvrige medlemmers udvikling. Her vil vi sende en særlig tak til både instruktører og assistenter som hver evig eneste tirsdag og torsdag står klar med god energi og smil. Uden dem ville det hele nok have set anderledes ud 🥴

Vi kan også se tilbage på vores klubtur til Lalandia, hvor vi var lige knap 100 børn og forældre afsted. Vi glæder os allerede til den næste tur.

Nu er blot tilbage at ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår.

Vi glæder os til gensyn tirsdag d. 7. Januar, hvor vi starter den nye sæson op.

De bedste hilsner
Bestyrelsen