Ja, så kom julen i ØSK lidt nærmere efter vi i dag afholdt vores Jule-kata-cup for første gang – her var 40 kyu grader (8-1. kyu) tilmeldt i de to kategorier, 25 deltagere i 10-14 år og 15 deltagere i >14 år. Humøret var højt og det blev vist rigtig meget flot kata fra alle store som små … 🥋

Stævnet blev afviklet med flagsystem også i finalen: tilfældet ville at begge finalister i 10-14 års gruppen kæmpede sig igennem Heian Shodan flere gange og kampen om guldet skulle da også afgøres med den bedste Heian Shodan. Her tog Elin guld, Peter sølv og Kaja bronze – stort tillykke.

For dem over 14 år var det især Heian Sandan og Yondan der var i højsædet og finalen blev da også kampen om Heian Yondan. Her tog Mathias guld, Liv tog sølv og Veronica tog bronze – stort tillykke.

Hvis du nu tænker hvem er Peter og Liv – og hvad er det da for et klubmærke de har på? Så har du pudset brillerne og set rigtigt – Peter er Liv´s søn og de træner til dagligt i Nuuk – ja, på Grønland, men de er begge startet i ØSK så de skulle naturligvis deltage når de nu var her i DK og har trænet med de sidste par uger 🙂

Det var en super god eftermiddag og aften! Næste gang skal vi bare have flere med – og det bliver vores klubstævne til sommer.

På torsdag er det så julekonkurrence for børneholdet - men kan vel næsten kalde det for en lille femkamp 👊