Voksentræning åben imorgen torsdag 21.12 fra 19 til 20.30 meld gerne tilbage hvis I kommer. Kh Arvid

Så er gradueringen vel overstået - det var som altid en stor fornøjelse, at se de unge såvel de voksne give den max gas og vise alt det de har lært den forgangne sæson.

Årets julelods-sælger blev Emma fra 1. børnehold, som fik solgt 80 lodder. Vi sender et gavekort på 500 kr. til BudoXperten i din retning.

Tak til alle de af jer som har hjulpet med julelodssalget - Jeg er sikker på, at de anbragte børn og udsatte unge får stor glæde af vores bidrag. Klubbens fortjeneste er ca. 6000 kr. som er øremærket flere fede aktiviter for klubbens børn og unge

Nu står den på tidlig juleferie og vi glæder os meget til gensyn d. 4. januar.

Billeder fra gradueringen må I meget gerne sende til jesper@2100-shotokan.dk

På bestyrelsens og instruktørernes vegne vil jeg gerne ønske alle en glædelig jul og et fantastisk godt nytår - vi ses i 2018

OSS!
Jesper

Østerbro Shotokan Karate

2018 nærmer sig med hastige skridt og vi åbner derfor for optagelse af nye medlemmer fra torsdag d. 4. januar og frem til 1. februar. Børn (fyldt 8 år) er velkommen til prøvetimer tirsdag og torsdag kl. 17-18 og voksne tirsdag og torsdag fra 19.30-21.00.

Vi holder til på Langelinieskolen, Holsteinsgade 41, 2100 København Ø.

Østerbro Shotokan Karate er en klub, hvor kampen er i centrum - forstået som den enkeltes kamp for at udvikle sig og blive bedre og stærkere, og klubbens mål er, at rumme og udvikle alle, uanset alder og medfødt talent.

Vi søger grundlæggende inspiration i den oprindelige og traditionelle karate, men vi er også en moderne og progressiv klub, som følger udviklingen i den mere konkurrenceorienterede karate.

Vi tilbyder en alsidig træning, hvor åbenhed, den gode tone og socialt samvær vægtes højt.

Skulle der være spørgsmål eller lign. så send en mail til jesper@2100-shotokan.dk

Vel mødt!

SKIF CUP 2017, som er vores stilartsmesterskab, er netop overstået. På trods af at vi på ingen måde er en eliteklub, så havde vi alligevel en ’stor’ delegation med.

Jesper Sensei havde i ugerne op til stævnet stået for alt det praktiske omkring lodtrækning og var ansvarlig for at systemerne fungerede.

Kim, Camilla og Martin Sempai bidrog som dommere - de gjorde som altid en rigtig god figur og de fik æren af at dømme flere finaler.

På officialsiden var vi repræsenteret ved Henrik San, som igennem dagen hjalp til på areal 3 – Henrik styrede kæmperne med hård hånd og herfra skal der lyde en stor tak til Henrik for at bidrage til at dagen blev rigtig god for en masse deltagere. Uden dig, havde stævnet nok ikke været det samme.

Bjørn Sempai og Jesper Sensei fungerede som Coach – selvom det nok mest var Bjørn som lavede det største stykke arbejde på den front, da Jesper sensei konstant blev kaldt op for at fixe systemerne, så der blev mindst mulig forsinkelse.

Af kæmpere havde vi følgende med:

Arvid sempai stillede op i Kata for de ’lidt’ ældre i kategorien Kata mænd – master 50+ og da de kun var 4 deltagere var det altså direkte i finalen, hvor alle er på gulvet alene. De får så point for hver af de 5 dommere. Den laveste og højeste karakter trækkes fra og summen af de andre udgør den samlede
karakter. Arvid leverede en solid præstation og endte på en flot 2. plads og hjemtog herved sølv til klubben.

Ralph sempai er stadig ung og dystede i flere kategorier. Først skulle han på gulvet i kata, hvor kategorien hed Kata mænd – master 40-49 år. Her mødte han i første kamp Arnar fra Bushi og med en flot Jion vandt han i sikker stil 4-1. I 2. runde skulle han prøve kræfter med Thomas sensei, 5. dan fra Holstebro. På trods af en fantastisk flot Chinte, måtte Ralph alligevel se sig slået 3-2. Men det var i den grad en godkendt indsats, da Ralph har været væk fra ’rampelyset’ i snart en menneskealder.

Efter frokost skulle Ralph så på igen – denne gang i kategorien Kumite mænd – master 40-49 dan. I første kamp skulle han møde Arnar igen: Her fandt Ralph de gode teknikker frem og lavede flotte scoringer som gav ham sejren. I 2. kamp skulle Ralph møde en ’gammel’ træningsmakker fra Holbæk – Simon Lind. Kampen var meget tæt og Ralph får, måske lidt heldigt, den sidste scoring og kan trække sig ud af kampen som sejrherre. I 3. kamp (semifinale) skal Ralph møde Jesper Madsen fra Holstebro – Jesper er ikke ’hr. hvem som helst’. Jesper var i 2001 med til at vinde EM for hold og har været stilartsmester utallige gange. Ralph nød godt af rollen som ’the underdog’ og kom bedst fra start med den mest fantastiske scoring. Herefter gik det lidt frem og tilbage og Jesper fik en scoring ind - Ralph fik leveret et lidt for hårdt 'kindkys' og indkasserede en advarsel for for hånd kontakt. Det gentog han desværre senere i kampen og tabte desværre pga. Strafpoint. Men alt i alt en super præstation, som Ralph selv også var meget godt tilfreds med.

Vi havde også de lidt ’yngre’ med.

Første Østerbro'er på gulvet var Veronika – hun deltog i Kata for 10.-8.kyu (hvidt til orange bælte) desværre måtte se sig slået af en kæmper fra Saiko Odense. Veronika har indtil i dag kun deltaget i venskabsstævnerne, så I dag var hendes første ’rigtige’ stævne. Hun leverede, på trods af nederlaget, en rigtig flot indsats og gik derfra med løftet pande og rigere på erfaring. Efter frokost skulle hun dyste i disciplen Kumite piger 8-9 år. Desværre havde hun fået en svær lodtrækning og skulle møde en mere erfaren kæmper. Hverken Veronika eller hendes forældre nåede at opdage hvad der skete før Veronika havde tabt kampen. Det skal selvfølgelig også siges, at Veronika altså ikke har den store erfaring i kamp (2-3 måneders erfaring) og så må man blot konstatere at det altså bare er mega sejt at hun alligevel stiller op.

Samtidig med Veronika var på, skulle Noor ind og lave kata for 7.-6. kyu (1. og 2. grøn) og hun måtte ligeledes se sig slået af, en på dagen, bedre modstander. Igen må vi rose Noor for hendes mod til at stille op – det er i sig selv en kamp der skal kæmpes.

Et par timer efter stævnestart skulle Pil på i kategorien Kata piger 3.-1. kyu (3. – 1. brun) – her leverede Pil en fantastik flot Heian Nidan, men det rakte desværre ikke til en sejr. På trods af nederlaget var både Pil, Mor Charlotte og Jesper Sensei ganske tilfredse – for det var virkelig en god Heian Nidan. Så det er bare op på hesten igen.

Samtidig med Pil var Christian på i kategorien Kata drenge 7.-6. kyu – desværre var det ikke Christians dag og han måtte se sig slået i første kamp. Vi må bare tilbage i dojo’en og træne endnu hårde og forhåbentlig har Christian mod på at komme igen næste år?

Herefter var det Sofus’ tur – han skulle først dyste i kata, hvor det var drenge med brunt bælte. Her havde Sofus trukket Tobias Mandrup fra Glostrup, som er super dygtig til kata. Desværre mixede Sofus kataerne
lidt sammen til en Heian Sofus i stedet for en Heian Sandan og mod en så dygtig modstander, så går det desværre ikke. Men humøret blev ikke påvirket og Sofus var efter frokost klar til kumite, hvor han igen var ’lidt’ (læs: meget) uheldig at løbe ind i Oliver Nielsen fra Bushi – Oliver er et stort talent og Sofus var derfor ikke spået de store chancer på forhånd. Men Sofus formåede alligevel at presse på og gik derfra med æren i behold.

Sidste levende billede fra Østerbro var Katharina som stillede op i Kumite. Katharina havde ligeledes trukket en forfærdelig god modstander med mere erfaring, så kampen var desværre hurtigt overstået. Til
Katharinas forsvar skal det nævnes, at hun har været syg op til stævnet og forberedelserne kunne derfor sagtens have været bedre. Mon ikke vi kan lokke Katharina med igen næste år?

Coach Gøttler og Løntoft stempler ud og siger tak for en skøn dag i Svinninge – vi er blevet enige om, at vi skal have endnu flere deltagere med næste gang – Både børn og voksne.

OSS!!