Der er træning mandag d. 3/5 kl 18.30 til 19.30. Vh Jan K

Så er der ikke længe til at man kan følge Maude i hendes bestræbelser på at få det sorte bælte. I næsten et helt år fulgte et kamerahold Maude i og uden for klubben. Det er der kommet 8 kort afsnit ud af. Tjek det ud på DR Ultra fra d. 17. Maj.

Kære alle

SKIF.DK har desværre aflyst årets Børnesommerlejr, da de finder det uforsvarligt at samle børn fra hele landet på alt for lidt plads og med alt for mange regler - som tingene er lige nu.

I stedet tilbyder de en mere lokal karate-oplevelse.

OneDayCamp er blevet til og det er nu muligt at tilmelde sig ét af 5 forskellige steder i Danmark til mega fed karate og med dygtige instruktører - mandag d. 5. juli fra kl. 10-14.

- Holstebro
- Aarhus
- Odense
- Østerbro
- Helsinge

Dagen består af 2 x 1,5 times sjov og anderledes karatetræning, hvor alle kan være med uanset grad. Derudover er der i prisen inkluderet en sej T-shirt, sandwich og vand.

Hvis man nu ikke befinder sig i København, men fx i nærheden af Odense, så er I meget velkommen til at tilmelde jer der i stedet for.

Tilmelding foregår her: http://www.skif.dk/news.asp?ID=73339&ItemNum=1

De bedste hilsner
Jesper-

Der er træning mandag d. 12/4 kl 18.20 - 19.30. Skriv herunder hvis du kommer. Vh Jan K

Så er der godt nyt.

Planen for genåbning af indendørsidrætten sker i følgende tre etaper:

Den 21. april åbnes for indendørs idræt i organiseret regi for børn og unge under 18 år uden krav om coronapas. Hvilke sportsgrene, der er omfattet, og hvilke smitteforebyggende tiltag, der skal tages, er endnu ikke klarlagt. Det skal i den kommende tid forhandles af aftalepartierne på baggrund af et fagligt oplæg fra myndighederne.

Den 6. maj åbnes indendørs idræt for voksne over 18 år med coronapas. Her skal der ligeledes forhandles om, hvilke sportsgrene der er omfattet, og hvilke smitteforebyggende tiltag der skal tages.

Den 21. maj åbnes med coronapas de resterende idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter, som ikke er åbnet i de forrige faser.


Dansk Karate Forbund arbejder og håber på at kontaktsports også får lov at være en del af første fase af genåbningen, så vi igen kan træne indendørs med elever under 18 år fra d. fra d. 21. april.

Så snart vi ved mere om retningslinjer og selve genåbningen for kontaktsport, vil det blive meldt ud.

Indtil da træner vi ude som vi “plejer” 🙂