Dojo’en er åben for selvtræning i morgen (søndag) kl 15-1615 🥋⛩
Kh Kim
Kh Kim
Christian var i sidste weekend til Irish International open, hvor han med 3 tætte kampe mod hhv. Irske, skotske og walisiske wkf landsholdskæmpere formåede at vinde en flot bronze medalje. Stort tillykke med bronze medaljen. Christian skal i denne weekend rejse videre til Budapest og kæmpe til Budapest Open hvilket er et kæmpe stort stævne med stor deltagelse af wkf medaljetagere fra EM og VM. Alt held og lykke i weekenden Christian.
(Hvis man undrer sig over et lidt anderledes klubmærke, så er det fordi at Christian også er medlem i Ishøj, hvor der er lidt flere jævnaldrende sparringspartnere)
(Hvis man undrer sig over et lidt anderledes klubmærke, så er det fordi at Christian også er medlem i Ishøj, hvor der er lidt flere jævnaldrende sparringspartnere)
Dojo åbnes lørdag 10-11.30. Vh Jan K
Fællestræning og flyvespark
Nikolaj, Kasper, Arvid, Ralph og Bjørn var så morgenfriske som man nu kan være en søndag morgen, og fandt vej helt ud til Glostruphallen, hvor der var lagt i ovnen til en solid omgang kumite. Camilla testede snooze funktionen på sit vækkeur, og den virkede glimrende, men hun dukkede dog op i løbet af formiddagen. Unge Kim Senpai var der allerede, thi han skulle være dommer….rygtet vil vide at han havde overnattet i hallen
Den obligatoriske indmarch var blandt de mere velorganiserede af slagsen, og vi kom sidst ind med et super fint skilt med klubnavn, til lyden af DJ Walthers udvalg af japanske trommer. Der manglede i sandhed ingenting.
Med kun 2 tatamier, og 2 meget store kategorier (hver især delt op i 5 puljer) spredtes vi lidt, da vi mere eller mindre var på samtidig.
Nikolaj åbnede ballet ved at skulle på i første kamp, og den unge stævnedebutant lagde fra start hårdt ud med at præsentere modstanderens maveskind for sin nyindkøbte handske. Handsken var enormt fint, teknikkerne skulle dog finpudses lidt, da de ikke rigtigt gav point. Desværre lurede modstanderen hurtigt Nikolajs taktik med at stå meget tæt på ham, og han kvitterede derfor med 2 hurtige omgang baghånd til maven, og vandt således. Der burde være regler mod den slags.
Næste kamp var mod en tilrejsende århusianer, der var meget glad for ura-mawashi-geri. Det havde Nikolaj heldigvis fået at vide hjemmefra, så han tog frejdigt fra med kæben, desværre kom sparket fra den anden side af end hvad vi troede, så point til modstander, og Nikolaj var færdig i puljen.
Dernæst havde jeg fornøjelsen af at coache Arvid, som havde 2 fine kampe i træk, jeg har desværre glemt mod hvem, men det kan man heldigvis slå op på Sportdata.
Arvid gik til den med krum hals, lidt forsigtigt til at starte med, og med god grund, da hans ellers solide ushiro-geri blev grebet, og en lidt tilfældig nedtagning efterfølgende medførte et lægebesøg på tatamien. Det var heldigvis Wicky fra Halsnæs der kom til undsætning, og hendes altid smittende humør hjalp Arvid på benene igen. Intet er så skidt at det ikke er godt for noget.
Mens Arvid konverserede stævnelægen, havde jeg lige lejlighed til at se over på den anden tatami, hvor vores egen lille Nissemester Ralph var i ilden, det var en blanding af point-flag og advarsler. Og overordnet gik det nogenlunde, men vi skal vist fortsat træne på kontaktniveauet.
Tilbage til Arvid der er klar igen. Modstanderen er desværre så heldig at få et par teknikker ind, og kampen slutter. Puljesystemet gør at man skal direkte i gang igen, og efter 2 minutters sublim coaching i pausen, går en noget mere offensiv Arvid på gulvet, for at vise hvordan en ura-ken ser ud. Desværre ender også denne kamp, med point til modstanderen, og Arvid kan sætte sig op til Nikolaj på tilskuerbænken, hvor Nissemesteren Ralph også efterhånden er stødt til.
Min egen pulje er noget forsinket, og vi er den sidste pulj i kategorien, og derfor kun 3 i den. Nummer 3 har muligvis en snoozeknap der virker endnu bedre end Camillas, han var under alle omstændigheder ikke mødt op, og derfor er vi kun mig selv, og Mads fra Allerød, og har kun den ene kamp som mulighed for at bringe os videre.
Min taktik var at bringe kampen op på modstanderens bane, og Mads, der i øvrigt er på SKIF-landsholdet, tog gladelig imod min taktik, og sendte sig selv videre i turneringen, på 24 sekunder.
Jeg sluttede mig til mine legekammerater på tilskuerbænken.
Af gode grunde skulle Camilla på da kvindernes kategori gik i gang. Det var lykkedes hende at få VM-guldmedaljetager, Lars Sensei fra Holbæk, med sig i ringhjørnet, og så kan man ikke finde finere coaching. Camilla er teknisk overlegen i første kamp, og går straks videre til anden kamp. Her er det, såvidt jeg husker, en modstander fra Sportskarate, og da de ikke laver ret meget andet end kumite, varer kampen lidt længere, og dommerne har en del mere at se til. Fra tilskuerpladserne var det en super flot kamp, med udveksling af rigtigt mange gode tekniker og taktikker. Desværre ender det med at sejren går til modstanderen. Men Camilla går fra stævnet med en flot sølvmedalje.
Rosinen i pølseenden, Kasper, havde ventet til efter middag med at skulle på gulvet. Kasper er af den gamle skole, så han går ikke bare i ringen, uden lige at have røget et par cigaretter (mærket er redaktionen bekendt), og det går forrygende. Kasper har læst sig til en kombination hvor man afslutter en serie af teknikker med en ura-ken. Desværre ser dommerne ikke det geniale i det, og igen og igen går pointene til modstanderen. Vi kan ikke helt lure hvorfor, men Kasper skal have 3 kampe, mere eller mindre i træk, og til sidst er han oppe mod en modstander der er noget friskere, og det ender igen med point til denne, og Kasper må se sig slået på målstregen til finalekampene. Det betyder så at han går derfra med en bronzemedalje. Næste år skal der lige ryges et par cigaretter mere, og så er den hjemme. Super flot indsats.
Alt i alt en dejlig dag. Skønt at vi var så mange der deltog, det kan jeg kun opfordre til at vi bliver ved med. Og så kom unge Mathilde da ud forbi og tilskuede, det kan jeg også kun opfordre til at man gør, hvis ikke man stiller op...det er i øvrigt sjovest at stille op
Kærlig hilsen
Bjørn
Den obligatoriske indmarch var blandt de mere velorganiserede af slagsen, og vi kom sidst ind med et super fint skilt med klubnavn, til lyden af DJ Walthers udvalg af japanske trommer. Der manglede i sandhed ingenting.
Med kun 2 tatamier, og 2 meget store kategorier (hver især delt op i 5 puljer) spredtes vi lidt, da vi mere eller mindre var på samtidig.
Nikolaj åbnede ballet ved at skulle på i første kamp, og den unge stævnedebutant lagde fra start hårdt ud med at præsentere modstanderens maveskind for sin nyindkøbte handske. Handsken var enormt fint, teknikkerne skulle dog finpudses lidt, da de ikke rigtigt gav point. Desværre lurede modstanderen hurtigt Nikolajs taktik med at stå meget tæt på ham, og han kvitterede derfor med 2 hurtige omgang baghånd til maven, og vandt således. Der burde være regler mod den slags.
Næste kamp var mod en tilrejsende århusianer, der var meget glad for ura-mawashi-geri. Det havde Nikolaj heldigvis fået at vide hjemmefra, så han tog frejdigt fra med kæben, desværre kom sparket fra den anden side af end hvad vi troede, så point til modstander, og Nikolaj var færdig i puljen.
Dernæst havde jeg fornøjelsen af at coache Arvid, som havde 2 fine kampe i træk, jeg har desværre glemt mod hvem, men det kan man heldigvis slå op på Sportdata.
Arvid gik til den med krum hals, lidt forsigtigt til at starte med, og med god grund, da hans ellers solide ushiro-geri blev grebet, og en lidt tilfældig nedtagning efterfølgende medførte et lægebesøg på tatamien. Det var heldigvis Wicky fra Halsnæs der kom til undsætning, og hendes altid smittende humør hjalp Arvid på benene igen. Intet er så skidt at det ikke er godt for noget.
Mens Arvid konverserede stævnelægen, havde jeg lige lejlighed til at se over på den anden tatami, hvor vores egen lille Nissemester Ralph var i ilden, det var en blanding af point-flag og advarsler. Og overordnet gik det nogenlunde, men vi skal vist fortsat træne på kontaktniveauet.
Tilbage til Arvid der er klar igen. Modstanderen er desværre så heldig at få et par teknikker ind, og kampen slutter. Puljesystemet gør at man skal direkte i gang igen, og efter 2 minutters sublim coaching i pausen, går en noget mere offensiv Arvid på gulvet, for at vise hvordan en ura-ken ser ud. Desværre ender også denne kamp, med point til modstanderen, og Arvid kan sætte sig op til Nikolaj på tilskuerbænken, hvor Nissemesteren Ralph også efterhånden er stødt til.
Min egen pulje er noget forsinket, og vi er den sidste pulj i kategorien, og derfor kun 3 i den. Nummer 3 har muligvis en snoozeknap der virker endnu bedre end Camillas, han var under alle omstændigheder ikke mødt op, og derfor er vi kun mig selv, og Mads fra Allerød, og har kun den ene kamp som mulighed for at bringe os videre.
Min taktik var at bringe kampen op på modstanderens bane, og Mads, der i øvrigt er på SKIF-landsholdet, tog gladelig imod min taktik, og sendte sig selv videre i turneringen, på 24 sekunder.
Jeg sluttede mig til mine legekammerater på tilskuerbænken.
Af gode grunde skulle Camilla på da kvindernes kategori gik i gang. Det var lykkedes hende at få VM-guldmedaljetager, Lars Sensei fra Holbæk, med sig i ringhjørnet, og så kan man ikke finde finere coaching. Camilla er teknisk overlegen i første kamp, og går straks videre til anden kamp. Her er det, såvidt jeg husker, en modstander fra Sportskarate, og da de ikke laver ret meget andet end kumite, varer kampen lidt længere, og dommerne har en del mere at se til. Fra tilskuerpladserne var det en super flot kamp, med udveksling af rigtigt mange gode tekniker og taktikker. Desværre ender det med at sejren går til modstanderen. Men Camilla går fra stævnet med en flot sølvmedalje.
Rosinen i pølseenden, Kasper, havde ventet til efter middag med at skulle på gulvet. Kasper er af den gamle skole, så han går ikke bare i ringen, uden lige at have røget et par cigaretter (mærket er redaktionen bekendt), og det går forrygende. Kasper har læst sig til en kombination hvor man afslutter en serie af teknikker med en ura-ken. Desværre ser dommerne ikke det geniale i det, og igen og igen går pointene til modstanderen. Vi kan ikke helt lure hvorfor, men Kasper skal have 3 kampe, mere eller mindre i træk, og til sidst er han oppe mod en modstander der er noget friskere, og det ender igen med point til denne, og Kasper må se sig slået på målstregen til finalekampene. Det betyder så at han går derfra med en bronzemedalje. Næste år skal der lige ryges et par cigaretter mere, og så er den hjemme. Super flot indsats.
Alt i alt en dejlig dag. Skønt at vi var så mange der deltog, det kan jeg kun opfordre til at vi bliver ved med. Og så kom unge Mathilde da ud forbi og tilskuede, det kan jeg også kun opfordre til at man gør, hvis ikke man stiller op...det er i øvrigt sjovest at stille op
Kærlig hilsen
Bjørn